Bærbare Computere, Skærme, Servere, Smart living, Gadgets, Tastatur, Mus og Microsoft

GRØN POLITIK

GreenITShop stræber efter at levere grønne IT-produkter til vores kunder. Vi definerer grønt IT som IT, hvor man stræber efter at reducere brugen af skadelige materialer, at maksimere energieffektiviteten samt reducere udledning af CO² og øge genanvendeligheden af produktet. Generelt går vi på den ene eller anden måde efter at vælge produkter, der gør en indsats for at gøre verden til et bedre sted – her ser vi selvfølgelig primært på klima og miljø, men vi ser også på FN’s Verdensmål, da vi ønsker at se på kloden som en helhed.

Som virksomhed forsøger vi hele tiden at finde løsninger, der gør os mere grønne som fx at spare på strømmen, vi sorterer vores affald efter bedste evne, og vi gør aktivt en indsats for at minimere vores forbrug af print og papir. Ydermere er vores moderfirma, Nocable.dk, Brother Miljøpartnere, så vi tager imod og genbruger tonere og blækpatroner fra Brother, hvormed disse ikke blot havner i skraldespanden.

Vi vil også gerne gøre op med brug og smid væk mentaliteten, der ofte præger computer-markedet, derfor er mange af vores computere, genbrugte computere såkaldte Circular Computing. Ved Circular Computing forstås computere som Lenovo, HP og Dell, der er gen-producerede med mindst muligt spild og affald, og hvor der investeres i grøn energi og plantning af træer, og derfor er Circular Computing certificeret som CO² neutral. Ved at investere i en computer fra Circular Computing hjælper du altså med at beskytte klimaet én computer ad gangen, og samtidigt planter vi to træer for hver Circular Computer, der bliver solgt.

Når man taler klima og miljø, taler man naturligt nok om at reducere energiforbruget, dette gælder for fremstillingen af produktet, men også hvis et produkt kan hjælpe dig med at spare på energien. Derfor har vi produkter, som ikke nødvendigvis er fremstillet 100 % grønt, men som hjælper dig med at reducere dit eget klimaaftryk, mens firmaet bag har flere tiltag bl.a. for at minimere brugen af plast i emballagen. Dette gælder serien af Nedis-produkter, som vi betegner som værende grønne, da disse reducerer brugerens CO²-aftryk, og giver brugeren ejerskab over sit forbrug.

Nogle produkter bliver aldrig helt grønne. Her har vi valgt de produkter, som efter vores mening er de grønneste på markedet. Dette gælder fx batterierne fra GPBM Nordic. De er produceret så miljøvenligt som muligt, derfor er GPBM Nordics® batterier de grønneste på markedet. Det er dog ikke alle batterier man kan finde i en grøn udgave, derfor har vi også Nedis litium-batterier på vores shop. Det gør vi ikke, fordi de er grønne, men fordi nogle af de produkter vi forhandler, bruger disse typer batterier, og vi ønsker at gøre købsprocessen, så let som overhovedet muligt for vores kunder.

De producenter vi forhandler, har alle aktivt taget stilling til den grønne omstilling, og gør alle et stort arbejde for at blive så grønne som muligt. Det betyder, at de aktivt arbejder på at gøre deres produkter og fabrikker så grønne som overhovedet muligt. De er dog ikke i mål endnu, derfor kan du også finde produkter fra enkelte forhandlere, som ikke er helt grønne, men hvor producenten har gjort et stort arbejde for fx at minimere CO²-udledningen.

Vi har i udvælgelsen af produkter fokus på følgende verdensmål:

Nr. 6 Rent vand og sanitet

Nr. 7 Bæredygtig energi

Nr. 12 Ansvarligt forbrug og produktion

Nr. 13 Klimaindsats

Ikke alle produkter opfylder samtlige mål, men alle producenter opfylder minimum ét klimamål og de fleste flere, men vi arbejder hele tiden på at finde bedre produkter til vores shop.

GreenITshop.dk - klima- og energivenligt IT til virksomheder og skoler

GreenItShop.dk er en IT-webshop af IT-firmaet Nocable.dk. Beliggende i Hjørring, Nordjylland CVR : 37823287

Greenitshop / nocable Aps

Sct. Cathrine Vej 21, 9800 Hjørring, Denmark

0045 69899909

info@nocable.dk